Giv det lånte tilbage

Skrevet af: webmaster - nov• 11•13

Når nogen låner noget, bør det anstændigvis afleveres tilbage i samme stand, som det blev modtaget i. Det bør også gælde for Tangeværket og vandkraftværket ved Storåen.

Tangeværket lånte, i 1921, Gudenåen, på en tidsbegrænset koncession. Åen omdannede de til en sø. I 92 år har Tangeværket profileret på Gudenåens vandrigdom. Værket er nu ikke længere rentabelt, koncessionen er udløbet, og det er tid at betale det lånte tilbage. – At aflevere det i samme stand, som modtaget.

Det samme gør sig gældende ved Storåen, hvor vandkraftværket ved Holstebro og vandkraftsøen, spærrer for fiske- og faunapassage til det øvre å-løb og til laksenes gamle gydepladser. Der er etableret et lille omløb – men, det har vist sig uanvendeligt, da højst 10% af laksene kommer gennem det.

Den oprindelige stamme af vildlaks fra Gudenåen, får vi aldrig igen, den uddøde kort efter Tangeværket stod færdigt. Det samme gjorde sig gældende ved Storåen, hvor det dog er lykkedes at reetablere en sund stamme af vildlaks.

Vi har ikke længere brug for nogen af Danmarks gamle vandkraftværker, hvis produktion set i forhold til vindmøller, solenergi, jordvarme og moderne el-produktion, kun har en symbolsk værdi.

Den kulturhistoriske værdi må også anses for begrænset. Danmark har mange vandkraftværker, og det må være nok at bevare et enkelt eller to, på steder, hvor de gør mindst skade på naturen. – Der er vel heller ingen der kan forestille sig, at vi om 60-90 år skal bevare vore gamle kulkraftværker, ud fra det synspunkt, at de har kulturhistorisk værdi?

Ifølge EU er Danmark forpligtet til, at fjerne sine vandløbsspærringer og skabe fri faunapassage inden år 2015. Det ved politikerne udmærket – også miljøminister Ida Auken. Miljøministeren forsøger imidlertid at slippe udenom problemerne. Hun vil forlænge Tangeværkets koncession til el-produktion to år til, hvorefter tilladelsen vil være tidsubegrænset. Samtidig vil miljøministeren i øvrigt overlade ansvaret for tilsyn og oprydning efter værket til Viborg Kommune.

At overlade statens ansvar for genetablering af den danske naturarv til fattige kommuner er dog højst risikabelt. Kommunerne har simpelt hen ikke de midler og den viden, der skal til for at sikre optimale løsninger på området. Til gengæld har de en flok kommunalpolitikere, der savner visioner og ikke alle er lige velbevandrede og interesserede i naturbevaring. En del af dem handler tillige ud fra kommercielle interesser, og er allerede i fuld gang med planer om tivolisering af åerne, ved vandkraftværkerne, med vandrafting m.m.

Derfor kan man være så godt som sikker på, at det hos kommunerne ikke er de optimale forslag, der kommer først på bordet – men de halve og billige løsninger. – Hvis vi er heldige – et omløb uden om vandkraftsøerne.

Men, det er ikke nok. Staten og de store danske miljøorganisationer, bør tage ansvar og hånd om sagerne. – Sammen må de forlange det lånte leveret tilbage, i samme stand det blev afleveret i. Søerne må tømmes for vand og åerne lægges tilbage i de gamle sving. – Andet kan vi ikke være bekendt over for den danske natur.

Hjælp og støtte kan staten eventuelt hente hos Aage V. Jensens Fonde, der i mange år har vist vejen frem og genskabt ødelagt natur, til gavn og glæde for Danmark og danskerne.

You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.